Ved at Herren vandt en fuldstændig sejr over det onde, genskabte Han balance og frihed for mennesket til selv at vælge mellem godt og ondt. Han kan ikke frelse os – mod vor egen vilje, eftersom Han værner om menneskets åndelige frihed, men når vi selv vil, ja så er Han parat.
Og uden Ham kan vi ikke gøre noget godt. Om vi forsøgte at blive “et bedre menneske” bare ved hjælp af egen kraft, da ville det være, som at forsøge at løfte sig selv op ved håret. Nej, der må en kraft til, som er udenfor og over os selv.
Og når vi afstår fra at gøre det onde, fordi vi indser, at det er synd mod Herren, og samtidig vender os til Ham med en bøn om hjælp til at gøre det gode, ja så er vi på rette vej. Vi tager da imod Herren i vort indre, og et helt nyt liv begynder.
Det liv er helt adskilt fra det tidligere liv, men overgangen er kun det første skridt. Det nye liv vokser gradvist frem, som en plante udvikler sig fra et frø. Dette kaldes for genfødsel. (Se Joh 3:3).